Meningsfyldte møder. Om norskpalæstinensisk kulturudveksling
Chapter
Permanent lenke
http://hdl.handle.net/11250/274349Utgivelsesdato
2013Metadata
Vis full innførselSamlinger
- Artikler og bokkapitler [390]
Originalversjon
I: Løft blikket – gjør en forskjell. Erfaringer og ringvirkninger fra et musikkprosjekt i LibanonSammendrag
Denne artikel omhandler et musikpædagogisk projekt i den palæstinensiske flygtningelejr Rashedieh i det sydlige Libanon. Projektet er etableret af norske musikpædagoger i samarbejde med den palæstinensiske organisation Beit Atfal Assumoud, som driver projektet på sit socialcenter i Rashedieh. Musikprojektet tilbyder musik- og danseundervisning til børn og unge i alderen 7–20 år to dage om ugen. En central del af projektet er den kulturelle udveksling der finder sted mellem norske og palæstinensiske børn og unge. Hvert år besøger musiklærerstuderende fra Norges Musikkhøgskole projektet i Rashedieh som et led i deres uddannelse. Tilsvarende har grupper af palæstinensiske unge flere gange i løbet af de sidste ti år besøgt venskabsskoler i Norge og optrådt med og undervist i traditionel palæstinensisk musik og dans. Nærværende artikel er en undersøgelse af disse kulturudvekslingsaktiviteter og er baseret på mine egne erfaringer fra et længere ophold i Libanon, hvor jeg arbejdede som lærer i musikprojektet i Rashedieh. Med inspiration fra etnografiske metoder og antropologisk teori vil jeg forsøge at komme nærmere en forståelse af den betydning deltagelsen i kulturudvekslingen har for de palæstinensiske børn og unge, hvordan de forbinder de oplevelser de får i forbindelse med kulturudvekslingen, med deres liv generelt, og hvilken betydning aktiviteterne kan siges at have i den sociokulturelle kontekst deltagerne lever i.